Succeshistorier fra licensngtere Farvel Licens. Farvel Licens. Nedenfor kan man lse et udpluk af historier fra folk, der ngter at betale licens og enten har afmeldt den, eller aldrig har vret tilmeldt ordningen. Det er nemt og ufarligt at vre licensngter Peter Jeg har siden jeg var 1. SU, og har derfor haft svrt ved at skulle aflevere 2. Har haft besg af licensmanden et par gange p de forskellige adresser jeg har boet p igennem tiden Dog altid p min. Han har derfor ikke kunne se igennem vinduerne. Er kun blevet tvangstilmeldt 1 gang jeg ville ikke bne for drtelefonen da jeg sagde jeg lige var trdt ud a badet. Det blev dog hurtigt lst med en mail til DR ang. D D og de godkendte selvflgelig min afmelding. Modtager stadig breve fra dem i ny og n, men ikke flere besg. Alt i alt har jeg sparet 8 2. DKK O ORasmus Min succeshistorie er kort. I overbeviste mig for mere end 3 r siden, at det var sikkert og nemt, at melde sig ud af licensen. Jeg fik godt 4. 00 tilbage, ud af de penge jeg havde betalt for et kvartal, og siden da har jeg ikke hrt fra DR, udover deres F det ud af verden breve, de sender rundt til alle. Buy Dante`S Inferno Hq. Heidi For mit vedkommende holdt jeg bare op med at betale licens ved flytning. DRs breve er bare blevet arkiveret lodret i skraldespanden, hvor de hrer hjemme. Og nr de har ringet, har jeg bare afvist dem, med henvisning til at jeg var ude hos en kunde. Og s slukkede jeg min telefon i nogle timer. De forsgte s igen et par dage i trk, hvor p jeg reagerede som ovenfor nvnt. Nu har jeg ikke hrt fra licensopkrvningen i et par r. Med undtagelse af et enkelt brev som ligeledes rg p forbrndningen. Casper Jeg er lige flyttet og blev her 3 mneder efter ringet op af hr. Blev spurgt skal jeg tilmelde dig bde medie radio licens eller kun radio licens. Jeg svarede bare ingen af delene, og s begyndte han at sprge til mit udstyr, og jeg fortalte at jeg hverken havde Tv, smartphone, internet eller radioOg efter 1 min. Denne guide er for dem, der ikke har lyst til at betale medielicens p baggrund af at eje moderne teknologi. Man skal fra starten gre sig klart, at DRs magtbase. Fremgangsmetode for at tjene penge online. Som nvnt tidligere, er der tusinde hvis ikke millionvis af forskellige mder at tjene penge p. De forskellige mder. Hej AnneLise. Det lyder jo umiddelbart som om hun savner sin gamle flokhjem meget. For boksvandring og vvning er to nrtbeslgtede adfrdsformer som heste. Her finder du gode rd om alle aspekter af nydelse af vin og hndteringen af samme. Hvilet glas skal du bruge, hvordan skal du servere. Kombination af mad og vin og. Jesper De sidste to gange jeg har bnet dren og de var der har jeg bare sagt til dem at jeg intet licenspligtigt har, og at jeg faktisk har bedre ting at lave end snakke med dem, det virker fint. Thomas For noget tid siden, lad os sige ca. DR, og der sagde jeg blot, at jeg ikke ejede licenspligtige apparater, netop for ikke at vre licenspligtig, og det virkede over al forventning. For ca. en mned siden var en DR mand p rundgang p kollegiet, og i et anfald af svaghed kom jeg til at indrmme, at jeg var licenspligtig. Jeg afmeldte mig dog dagen efter, fik en regning, ringede og spurgte om jeg skulle betale for den ene dag, fik nej til det, og har derfor stadig ikke betalt licens Heimir Jeg har vret licenspligtig i 7 r nu Har aldrig betalt en krone. Har fet besg af licensmanden nogle gange isr da jeg boede p et kollegie p Amager. Dr gik de systematisk rundt i alle grdene. Men via Facebook rg der lynhurtigt en melding ud fra den frste der fik besg, om at de var derude igen, og s p mystisk vis bnede ikke n eneste kollegianer dren op P mit seneste besg, truede manden med at tilmelde mig og jeg sagde Det skal du vre mere end velkommen til. Jeg vil se frem til at bruge 1. Kristian Bliver ringet op af nummeret 3. DRs numre starter med 3. Jeg bliver mdt at en meget venlig kvinde, der lige skal hre, om det ikke er en fejl, at jeg ikke er tilmeldt licens. Hun gennemgr derfor diverse licenspligtige apperater, som jeg hfligt svarer, at jeg intet har af Tv, computer, internet, smartphone. Selvflgelig alt imens jeg sidder og browser p min computer, snakker fra min Xperia Arc, og har DR K krende i baggrunden. Kvinden undskylder forstyrrelsen, og vi nsker hinanden en fortsat god dag Sdan klarer man denHestens stereotypier aldrig bare en unode Velkommen til Moderne Hestehold. Af Aiko Sho Nielsen. Inde p staldgangen er det blevet tid til at tage hestene ud p den daglige foldtur. Selvom man gr lige s stille rundt og gr klar, er det tydeligt at hestene ved, hvad der skal ske. Nogle af dem vrinsker lidt, eller skraber med forbenet i ny og n, mens andre blot str ved boksdren og kigger vgent ud med rerne fremme. A5425-900x628.jpg' alt='Aldrig Som Forsta Gangen! Online ' title='Aldrig Som Forsta Gangen! Online ' />Men en enkelt hest reagerer anderledes og mere voldsomt. Hvilelst vandrer den hastigt rundt om sig selv i boksen en, to og tre gange, i noget der ligner en nje fastlagt bane. Den lader drligt til at bemrke, at man standser op og snakker til den. Ind imellem standser den brat op, holder en lille pause, og gentager s sin stereotype boksvandring i samme mnster som fr. Man kan bde blive bekymret og usikker, nr man mder en hest, der har en stereotypi, som eksempel boksvandring. Hestens monotone, gentagne bevgelser virker unaturlige og mrkelige, og giver ofte ogs en unsket fornemmelse af uro i stalden. Mit navn er Albert Hanssen og jeg kommer fra Aalborg. Jeg er 26 r gammel, og efter jeg forlod skolen arbejede jeg som lastbilchauffr. Jeg har altid haft lyst til. The Savage Rose. The Official Website of the Legendary Music Group From Denmark The Savage Rose CDs, Albums, Concerts, Tours and up to date information on the BandFor nogen leder det tankerne hen p gamle optagelser fra zoologiske haver, hvor man s hvordan tigeren vandrede hvilelst frem og tilbage i sit alt for lille, trsteslse bur, og nrmest havde slidt en bane i gulvet, fordi dens bevgelser var blevet s ensartede. Ikke just et rart syn. En hest der stereotyperer bliver mske nogle gange set lidt skvt til i stalden der m jo vre noget i vejen med den, og hvad nu hvis det smitter de andre hesteMen hvad betyder det egentlig for hestens velbefindende, at den har en stereotypi Har hesten det drligtEr det en slags uskadelig kortslutning i hjernen Er det mske bare staldunoder, som forsvinder ved opdragelse Eller Mske fordi stereotypier er s nemme at f je p, har forskningen lnge prvet at undersge, hvad de egentlig gr ud p. Hos heste ved man i dag at stress, frustration, problemer med for lidt grovfoder, ringe mulighed for bevgelse eller for social kontakt med andre heste, er nogle af de ting som har betydning for, om hesten udvikler stereotypier eller anden unormal adfrd. Man ved ogs, at stereotypier kan stte sig og blive s fast en del af hestens adfrd, at den mske aldrig stopper helt med at udfre den, selv ikke hvis hestens leveforhold ndres, og hesten egentlig har det godt. Misforstelser og myter om stereotypier. Hvad er en stereotypi egentligDet er en form for unormal adfrd, hvor hesten udfrer en bestemt handling gentagne gange lige efter hinanden, og p en meget ensartet mde. Samtidig udfrer hesten disse handlinger i situationer, hvor adfrden ikke umiddelbart lader til at have noget forml. At adfrden er unormal betyder ikke ndvendigvis at man ikke kan se adfrden hos vildtlevende heste, men betyder at adfrden vises med en anden hyppighed, intensitet, eller i andre situationer end den gr hos dyr, der lever i naturen. Dog ser man ogs at hestene udvikler helt nye og abnorme former for adfrd som ikke er blevet observeret hos vildtlevende heste. Er stereotypier en bevidst handling fra hestens sideNej, hesten har ikke et bevidst forudbestemt ml med adfrden tvrtimod er stereotypien en reaktion p indre ogeller ydre stimuli, eller mangel p samme. Mange gange bliver udtrykket staldunoder brugt om stereotypier, hvilket er meget uheldigt, fordi det antyder at hesten har skyld eller ansvar for handlingen. Og det er langt fra er tilfldet. Er stereotypier meningslse handlinger, som hesten ingen nytte har af Det er en udbredt pstand at stereotypier er meningslse handlinger, som dyret ingen nytte har af. Men her viser forskningen et andet billede. Meget tyder p at hesten udvikler stereotypier eller anden form for unormal adfrd, som et forsg p at kompensere for levevilkr, som ikke opfylder hestens biologiske behov. Man ved ogs, at hesten udskiller gede mngder endorfiner i blodet, nr den udfrer den stereotype adfrd. Og at endorfinerne virker smertestillende, og giver hesten en flelse af velbehag, som kan lindre deres frustrationerog ubehag. Derfor kan stereotypier faktisk ses som hestens forsg p at klare sig under forhold, som den mistrives i. Har heste der udviser stereotyp adfrd det altid drligt Nej, det har de ikke. Der kan vre stor forskel p om en stereotyp adfrd kun lige er ved at danne sig, eller om adfrden har vret en del af hestens adfrdsmnster i lngere tid. Og isr hestens alder, nr den udvikler den stereotype adfrd, kan have betydning for om hesten vil ophre med den unormale adfrd hvis dens forhold forbedres. Stereotypier som dannes hos fl, er gerne de mest hrdnakkede af slagsen, fordi nervesystemet stadig er formbart og udvikles, mens stereotypien opstr. P den mde bliver stereotypien faktisk en del af fllets mentale udvikling, og en normal, fasttmret del af dens adfrd. Fl skal helst ikke fravnnes fr de er minimum 9 mneder gamle, og det skal gres langsomt og gradvist. Det er et kmpe chok for bde hoppe og fl at blive adskilt for brat og for tidligt, og isr fllet kan blive s frustreret og stresset, at det danner stereotypier eller anden unormal adfrd. Kan man opdrage hesten til ikke at vise stereotyp adfrd Forsg med krybbebiderremme og andre midler, der skal forhindre hesten i at udfre stereotypier ved at gre ondt, eller ved at vre ubehagelige for hesten, virker nemlig ikke. At hesten vlger at udfre stereotypien, selvom man forsger at forhindre den i det, viser hvor strkt motiveret den er for det og det tyder p at adfrden faktisk er med til at opfylde et behov hos hesten. I stedet er det vigtigt at se p, hvilke mentale eller fysiske problemer hesten kan have, som ligger til grund for stereotypien. Og tit kan stereotypiens type give os et hint om, hvad hesten mangler eller er frustreret over. Smitter stereotypier de andre heste i stalden Nej, det gr de ikke. Forskning viser, at heste ikke lrer den form for adfrd ved at se p andre heste. Det der snarere kan vre tilfldet er, at det er de samme problemer i hestenes forhold, som gr sig gldende for flere af hestene i stalden. S her skal man g ind og se p om forholdene kan forbedres, i stedet for at isolere eller gre en hest til syndebuk. Er stereotypier arvelige Noget tyder p at der kan vre arvelige faktorer indblandet i tendensen til at danne stereotypier. Man kan forestille sig at visse heste er genetisk disponerede for at udvikle stereotypier, fordi deres nervesystem er mere sensitivt overfor stress. Men der mangler stadig klare videnskabelige resultater p omrdet. Hestens adfrd fortller os noget. Nogle af de mest almindelige former for stereotypier i hesteholdet er krybbebidning, vindslugning, trtygning, vvning og boksvandring. Nr det glder krybbebidning, vindslugning og trtygning ved man, at det typisk ses hos heste, der har mavesr. Heste er i risiko for at udvikle mavesr, hvis de ikke fr nok grovfoder. Det skyldes at heste kun danner spyt nr de spiser, og at de derfor skal have nok fiberholdigt foder til at kunne neutralisere mavesyren. Bde krybbebidning, vindslugning og trtygning er orale aktivtieter, som fr hesten til at danne spyt. S nr hesten for eksempel krybbebider lindrer det, bde ved at dens krop danner endorfiner, men ogs ved at det ekstra spyt neutraliserer noget af mavesyren. N heste der viser orale stereotypier fr adgang til rigeligt med grovfoder, s mavesret bedres, vil den stereotype adfrd ofte stoppe, eller i hvert fald nedsttes kraftigt. Det er et godt eksempel p, at dyrets adfrd kan fortlle os meget om, hvordan den har det. Vvning og boksvandring kan vre udtryk for at hesten er frustreret, fordi den ikke har tilstrkkelig mulighed for at bevge sig. Stereotyp boksvandring og vvning kan opst ud fra sm intentionsbevgelser, hvor hesten bevger sig rundt i et forsg p at komme ud af sin boks. Stereotypier dannes ikke p en dag, men sandsynligvis over lngere perioder med frustration. Nr hesten er frustreret, vil den typisk virke urolig, s det er et tegn, man skal vre p vagt overfor.